Faglærer på autolakereruddannelsen
Autolakerer – har du lyst til at lære fra dig? Bliv faglærer på autolakereruddannelsen hos College360 i Silkeborg. Er du en dygtig autolakerer, der har lyst til at bruge din faglighed på en ny måde?
Autolakerer – har du lyst til at lære fra dig?
Bliv faglærer på autolakereruddannelsen hos College360 i Silkeborg.
PRO&CO søger på vegne af College360 en dygtig autolakerer, der har lyst til at bruge sin faglighed på en ny måde og være med til at uddanne næste generation af autolakerere.
Du behøver ikke have erfaring med undervisning. Det vigtigste er, at du er fagligt stærk, trives i arbejdet med unge mennesker og motiveres af at dele din viden og erfaring.
Hos College360 bliver du hjulpet godt ind i rollen som faglærer. Du bliver en del af et stærkt og engageret lærerteam, hvor du får støtte og sparring fra erfarne kolleger. Som en del af din ansættelse bliver du desuden uddannet inden for undervisning og pædagogik.
Om jobbet
Du kommer primært til at undervise på autolakereruddannelsens grund- og hovedforløb. Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i de opgaver, teknikker og krav, eleverne møder ude i branchen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
planlægge og gennemføre praksisnær undervisning
lære eleverne de teknikker, arbejdsmetoder og standarder, der anvendes i branchen
følge elevernes faglige og personlige udvikling som kontaktlærer
samarbejde med kolleger, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere
bidrage til udviklingen af uddannelsen og undervisningsmaterialet
Hvem er du?
Vi søger først og fremmest en fagligt dygtig autolakerer, der har lyst til at lære fra sig og gøre en forskel for unge mennesker.
Vi forestiller os, at du:
er uddannet autolakerer
som udgangspunkt har nogle års relevant og aktuel erhvervserfaring
har holdt din faglighed ajour gennem praktisk arbejde og gerne relevant efteruddannelse
kan anvende almindelig IT og branchens digitale værktøjer
kan skabe struktur og tydelige rammer for eleverne
kommunikerer professionelt med elever, kolleger og virksomheder
møder unge mennesker med interesse, tålmodighed og respekt
har lyst til at udvikle dig både fagligt og som underviser
Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. College360 sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven.
Det får du hos College360
College360 tilbyder:
et meningsfuldt job, hvor du fortsat bruger din faglighed som autolakerer
mulighed for at præge og udvikle fremtidens autolakerere
hjælpsomme kolleger og gode muligheder for faglig sparring
et sikkert arbejdsmiljø og moderne undervisningsfaciliteter
en diplomuddannelse i erhvervspædagogik som en del af din ansættelse
løbende faglig kompetenceudvikling
en pensionsordning på 18 procent
betalte pauser
mulighed for at deltage i en madordning
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger aftalen mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Afhængigt af dine erfaringer og kompetencer ligger lønniveauet på 31.000–36.500 kr. om måneden plus 18 procent pension.
Nysgerrig på jobbet?
Er du interesseret, men i tvivl om, hvorvidt undervisning er noget for dig? Du er meget velkommen til at tage en uforpligtende snak med rekrutteringskonsulent Kristine Axelsen tlf. 6047 4781.
Ansøgning og spørgsmål
Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om College360
College360 er Silkeborgs erhvervsskole og gymnasium. Med omkring 2.000 årselever og 240 ansatte er College360 Silkeborgs største ungdomsuddannelsesinstitution.
Der tilbydes uddannelser inden for blandt andet håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Fælles for uddannelserne er et stærkt fagligt miljø og fokus på den enkelte elevs trivsel og udvikling.
Læs mere på www.college360.dk

- Lokationer
- College360