Servicechef
Bliv en del af fremtidens landbrug – og sæt retning for en stærk serviceorganisation. Som erfaren leder ved du, at gode resultater ikke alene skabes gennem effektive processer og høj faglighed.
Bliv en del af fremtidens landbrug – og sæt retning for en stærk serviceorganisation
Som erfaren leder ved du, at gode resultater ikke alene skabes gennem effektive processer og høj faglighed. De skabes gennem mennesker, tydelig retning og et godt samarbejde – også når medarbejderne har deres daglige arbejde langt fra kontoret.
Med Lelys robotløsninger til mælkeproducenter som omdrejningspunkt, får du, som servicechef hos Lely Center Herrup, mulighed for at bringe dine stærke ledelseskompetencer i spil i en organisation med høj teknisk faglighed og engagerede medarbejdere. Du får samtidig plads til at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af serviceområdet og omsætte Lelys strategier, nye teknologier og data til løsninger, der fungerer i praksis – altid med blik for, hvordan dine beslutninger og initiativer spiller sammen med resten af forretningen.
Om stillingen
Du får det overordnede ansvar for serviceafdelingen og bliver leder for fire teamledere, som sammen med deres teams, på i alt 30 udekørende serviceteknikere, sikrer den daglige service af Lelys robotløsninger hos mælkeproducenter i området.
Du kan blandt andet se frem til at:
sætte retning for driften og den fortsatte udvikling af serviceorganisationen
have det overordnede personaleansvar og sikre fortsat udvikling af teamledere og medarbejdere
omsætte Lelys servicestrategi, nye robotløsninger, produkter og initiativer til lokale muligheder og handlinger
bruge data, KPI'er og økonomi aktivt til at identificere potentialer og udvikle en effektiv og rentabel serviceforretning
sikre høj kundetilfredshed og træde ind i kundedialogen, når en situation kræver ledelsesmæssig opbakning
bidrage aktivt til Lely Center Herrups samlede udvikling og skabe gode samarbejder på tværs af organisationen
Den daglige drift er i gode hænder hos dine teamledere, hvilket giver tid til at løfte blikket og arbejde strategisk med, hvordan serviceforretningen kan udvikles og optimeres. Her bliver økonomi, data og KPI'er vigtige værktøjer – men aldrig et mål i sig selv.
Din arbejdsplads er på kontoret i Vinderup, hvor du bliver en synlig del af hverdagen og dermed tæt på både medarbejdere og lederkolleger.
Ledelse med tillid, tydelighed og plads til mennesker
Du forstår at motivere dine medarbejdere til at bruge deres faglighed og tage ansvar. Du sætter en tydelig retning, men giver samtidig råderum og viser tillid til, at de kan finde de gode løsninger. Du står til rådighed for sparring og er nysgerrig på deres perspektiver – også når de udfordrer dine egne.
Fagligt vil det være en fordel, at du:
kommer med solid ledelseserfaring – gerne fra en virksomhed med en lignede serviceorganisation og udekørende serviceteknikere
har en teknisk eller mekanisk grunduddannelse, gerne suppleret med uddannelse inden for ledelse, innovation, forretningsudvikling eller lignende
er stærk i IT og er nysgerrig på, hvordan systemer, data og nye muligheder inden for AI kan bidrage til at udvikle og effektivisere forretningen
kan kommunikere tydeligt på både dansk og engelsk
Kendskab til landbruget vil give dig et godt afsæt, men er bestemt ikke en forudsætning.
Som en del af ledergruppen arbejder du med hele Lely Center Herrup for øje. Du interesserer dig derfor også for dine lederkollegaers områder og byder gerne ind, når din erfaring kan gøre en forskel andre steder i organisationen.
Med en god portion humor og en menneskelig tilgang til ledelse vil du passe godt ind i kulturen. For selvom ambitionerne er høje, skal det også være rart at gå på arbejde.
Hvad kan du forvente
Hos Lely Center Herrup bliver du en del af en arbejdsplads, hvor man har tillid til hinanden og respekterer den faglighed, den enkelte bringer med sig. Her hjælper man hinanden og tror på, at de bedste løsninger ofte findes, når man arbejder sammen på tværs af organisationen.
Du får frihed og ansvar i dit eget job og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Der er ambitioner og forventninger til det, I skaber sammen – men også forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen.
Lønpakken indeholder udover din faste månedsløn - pension, sundhedsforsikring, internet, pc, mobil og bil.
Ansøgning og kontakt
PRO&CO varetager rekrutteringen til stillingen for Lely Center Herrup.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via knappen ”Søg stillingen”. Der er ingen ansøgningsfrist, og ansøgningerne behandles løbende.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jannie Dybdal hos PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.
Lely Center Herrup beskæftiger ca. 80 medarbejdere, som tager sig af salg og service af verdens førende malkerobot og foderløsninger samt andet udstyr til kvægstalden. Lely har base i Vinderup og arbejder primært i det nord-, vest-, og østjyske. Lely Center Herrup er en del af Lely koncernen, der udvikler og producerer robotteknologi til mælkeproduktion læs mere på www.lcherrup.dk og www.lely.com

- Afdeling
- Service
- Rolle
- Servicechef
- Lokationer
- Lely Center Herrup · Vinderup