Product Compliance & Master Data Specialist
Kan du skabe struktur i kompleksiteten og få løsningerne til at leve i organisationen? Hos Bloomingville får du mulighed for at blive en faglig nøgleperson inden for Product Compliance og Master Data.
Kan du skabe struktur i kompleksiteten og få løsningerne til at leve i organisationen?
Hos Bloomingville får du mulighed for at blive en faglig nøgleperson inden for Product Compliance og Master Data – to områder med stor betydning for forretningen og som kun bliver vigtigere i takt med stigende krav til produktdata, dokumentation og sporbarhed.
Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem lovgivning, data, produkter og mennesker. Det giver dig en rolle, hvor du både kan fordybe dig fagligt, skabe struktur i komplekse problemstillinger og samarbejde med mange forskellige mennesker om at få løsningerne til at fungere i praksis.
Du skal ikke starte fra nul
Product Compliance og Master Data er allerede veletablerede områder hos Bloomingville med stærke processer og et solidt fundament. Det betyder, at du ikke kommer ind for at rydde op eller bygge alt fra bunden. I stedet får du mulighed for at bruge din faglighed på at gøre noget godt endnu bedre og sætte dit præg på den videre udvikling.
Nye lovkrav, stigende forventninger fra kunder og en kompleks international leverandørkæde betyder samtidig, at området hele tiden udvikler sig. Derfor får du en vigtig rolle i både at forstå, prioritere og omsætte nye krav samt i at sikre, at organisationen kommer godt i mål med dem.
Det får du mulighed for
Rollen giver dig en spændende kombination af faglig fordybelse, udvikling og samarbejde på tværs. Du får blandt andet mulighed for at:
sætte retning for og videreudvikle Bloomingvilles Product Compliance
arbejde i dybden med Master Data og være med til at løfte kvaliteten af produktdata
omsætte kompleks EU-lovgivning og kundeforventninger til konkrete løsninger og processer
skabe struktur og sammenhæng mellem produktdata, dokumentation og sporbarhed
være faglig sparringspartner for organisationen og de internationale leverandører
Et job til dig, der både kan lide detaljen og dialogen
Du vil sandsynligvis trives godt i rollen, hvis du kan lide at fordybe dig, skabe struktur, få detaljerne til at stemme og bruge din faglighed sammen med andre.
Måske kommer du fra Product Compliance, produktsikkerhed, kvalitet, Master Data eller et beslægtet område. Det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem data, dokumentation, lovkrav og forretning.
Du får brug for din analytiske side og din sans for kvalitet, når du arbejder dig ind i komplekse krav og store mængder produktdata. Og du får brug for din kommunikative side, når løsninger skal formidles, koordineres og implementeres sammen med kolleger og leverandører.
For rollen handler ikke kun om at finde det rigtige svar. Den handler også om at få det omsat til noget, der fungerer i praksis.
Hvad får du hos Bloomingville?
Du får en specialistrolle med stor faglig indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på to områder, der får stadig større betydning for forretningen. Fundamentet er på plads. Til gengæld får du mulighed for at udvikle det videre og være med til at sætte retningen.
Du får en hverdag, hvor der både er plads til fordybelse og dialog. Nogle dage kræver, at du går helt ned i detaljen i data, dokumentation eller nye lovkrav. Andre dage handler mere om at sparre med kolleger, involvere leverandører og skabe den nødvendige fremdrift.
Du bliver en del af Supply Chain og refererer til Supply Chain Director.
Ansøgning og spørgsmål
Rekruttering til stillingen foregår i samarbejde med PRO&CO. Upload dit CV samt ansøgning allerede i dag på via knappen ”Søg stillingen”.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.
Bloomingville er en international interiørvirksomhed med base i Ikast. De arbejder med en bred produktportefølje, internationale leverandører og kunder på tværs af europæiske markeder. Det skaber en spændende kompleksitet i arbejdet med Product Compliance og Master Data – og gør samtidig området til en vigtig del af fundamentet for den fortsatte udvikling.
Læs mere om Bloomingville på www.bloomingville.com.

- Afdeling
- Indkøb & Supply Chain
- Lokationer
- Bloomingville A/S · Ikast